Bayern havde helst ventet med Götze-nyheden
Foto: Patrik Stollarz /Scanpix
Patrik Stollarz /Scanpix
Det er ikke kun selve handlen mellem to rivaliserende klubber, der vækker interesse i Bayern Münchens køb af en af Dortmunds allerstørste stjerner Mario Götze.
Timingen af offentliggørelsen af nyheden er også ganske opsigtvækkende, da begge hold er med i denne uges semifinaler i Champions League. Bayern München spiller allerede mod FC Barcelona tirsdag aften, mens Dortmund følger efter onsdag mod Real Madrid.
Den tyske tabloidavis Bild startede med historien om skiftet tirsdag morgen, senere på formiddagen bekræftede Dortmund på deres hjemmeside - og nu kommer Bayern München på banen.
Og ledelsen i Bayern München insisterer på, at den helst havde ventet med at offentliggøre nyheden til efter onsdag.
- FC Bayern er klar til at aktivere frikøbsklausulen mellem Borussia Dortmund og Götze, skriver sydtyskerne på deres hjemmeside.
- Med tanke på den første semifinale i Champions League mellem Dortmund og Real Madrid onsdag den 24. april havde Bayern intentioner om at vente til efter kampen med at fortælle om det til Borussia Dortmund.
Ifølge den tyske tabloidavis betaler Bayern München 37 millioner euro for den 20-årige offensive midtbanespiller. Det svarer til 276 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde