Forud for finalen lørdag på Allianz Arena i München lancerer Bayern Münchens anfører, Philipp Lahm, et hårdt angreb på Chelseas anfører, John Terry.
Englænderen har karantæne i finalen, efter at han i den anden semifinalekamp mod FC Barcelona kørte sit knæ op i ryggen på spaniernes Alexis Sánchez og fik et direkte rødt kort.
- Jeg fattede det ikke. Jeg var så overrasket, ikke over det røde kort, men over det, han (John Terry) gjorde, siger Philipp Lahm til Sky Sports.
Episoden på Camp Nou skete i slutningen af første halvleg, da Chelsea var i problemer og var kommet bagud 0-1.
Trods det røde kort endte Chelsea med at få 2-2 og gå i finalen med 3-2 samlet over Champions League-favoritten Barcelona.
Philipp Lahm lægger ikke skjul på, at han undrer sig over, at John Terry lod sin personlige frustration komme foran hensynet til holdkammeraterne.
- Vil jeg kalde det uansvarligt? Lad mig bare sige, at jeg aldrig ville have gjort noget sådant. Det ville simpelthen ikke ske for mig. Hvorfor? Fordi jeg er anfører, jeg gør alt for mit hold.
- Det ville have skadet holdet, og jeg ville ikke have tilladt, at det skulle ske, lyder svadaen fra Bayern Münchens anfører.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned