Den tyske Bayern München-kaptajn håber at få hjælp til at holde øje med den målfarlige portugiser.
- Det handler om hele holdet. Vi skal arbejde godt, stå sammen og være godt organiseret for at kunne holde ham ude af spillet. Men det hele kan ske meget hurtigt, siger Philipp Lahm.
Ronaldo er godt spillende i øjeblikket. Han deler - med 41 scoringer - i øjeblikket rekorden for fleste scorede mål i en La Liga-sæson sammen med Lionel Messi fra Barcelona.
Lørdag scorede portugiseren et vigtigt mål for Real Madrid i 3-1-sejren over Sporting Gijón.
- Man må have stor respekt for en spiller som ham, især efter alt det, han har opnået. Jeg ved, hvad han har været igennem for at nå det niveau. Du skal arbejde rigtig hårdt, og han er den type spiller, du gerne vil spille imod og måle dig med, siger tyskeren.
Den tyske back har træner Jupp Heynckes' ord for, at Ronaldo er hele Bayern Münchens problem.
- Det er ikke kun Philipp Lahms opgave at stoppe Ronaldo. Det er hele holdets opgave, og jeg vil vise holdet, hvad de skal gøre som gruppe, for at stoppe ham, siger Jupp Heynckes.
Ronaldo har scoret 59 mål i 55 kampe for både klubhold og landshold i denne sæson.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned