Lørdag aften måtte de tyske rekordmestre skuffende nøjes med 0-0 hjemme mod Mainz 05, som blot ligger nummer 12 i Bundesligaen.
Bayern München er med tre runder tilbage otte point efter de forsvarende mestre, Borussia Dortmund, som tidligere lørdag vandt 2-1 ude over Schalke 04.
Det uafgjorte resultat var også en dårlig optakt til tirsdagens Champions League-semifinale, hvor Bayern München tager imod spanske Real Madrid.
Første halvleg af kampen mod Mainz var yderst skuffende, og først et par minutter før pausen fik Bayerns Anatoliy Tymoshchuk skabt lidt ravage med et skud på stolpen.
I anden halvleg skiftede Bayern-træneren Jupp Heynckes den franske offensivstjerne Franck Ribéry på banen, men han fik ikke sat det helt store aftryk på kampen.
Bayern München pressede dog på, og kort før tid skød Toni Kroos tæt forbi mål, men det blev ved 0-0.
Mainz havde den tidligere FC København-back Zdenek Pospech med i hele kampen.
Resultatet betyder, at Borussia Dortmund kan sikre sig det tyske mesterskab næste lørdag, når holdet på hjemmebane møder Borussia Mönchengladbach.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde