Bayern-legende om storsejr: Aldrig set noget lignende
Foran 68.000 mennesker på Allianz Arena i München viste hjemmeholdet fra Bayern tirsdag aften, hvordan et af verdens bedste fodboldhold skal knuses.
FC Barcelona blev sendt hjem med et 4-0-nederlag, og Bayern Münchens bestyrelsesformand og tidligere storspiller, Karl-Heinz Rummenigge, kan slet ikke få armene ned efter den tyske sejr.
- Holdet var fantastisk. Jeg har aldrig oplevet en aften som denne, og jeg har trods alt været med i lang tid, siger Bayern-bossen efter kampen ifølge nyhedsbureauet dpa.
- At slå det bedste hold i verden med 4-0 er som en drøm, tilføjer han.
FC Barcelonas assistenttræner erkender da også, at det bliver så godt som umuligt at vende resultatet i returkampen, som bliver spillet 1. maj.
Men Bayern Münchens træner påpeger, at tyskerne stadig kun har et enkelt fodboldstøvle i Champions League-finalen.
- Selvfølgelig er vi alle glade for sejren og især dens størrelse. Det var en førsteklasses-indsats, siger Jupp Heynckes.
- Men vi ved også, at vi stadig har 90 minutter foran os i Spanien. Vi vil glæde os over i aften, men ikke mere end det, tilføjer Bayern-træneren.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde