Bayern-legende vender tilbage som formand og direktør
I juli 1994 blev Kahn den dengang dyreste målmand i Bundesligaens historie, da han blev solgt til Bayern München fra Karlsruher SC. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Oliver Kahn indtræder som bestyrelsesmedlem i Bayern München og vil fra 2022 blive direktør i klubben.
Oliver Kahn vender tilbage til Bayern München.
Den 50-årige tidligere målmand og anfører for klubben indtræder til næste år som bestyrelsesmedlem og vil i 2022 overtage posten som bestyrelsesformand og administrerende direktør i den tyske storklub.
Det skriver Bayern på sin hjemmeside.
Kahn har skrevet under på en femårig kontrakt som bestyrelsesmedlem.
- Det er en stor ære for mig. Jeg er dybt forbundet med klubben, og den har formet mit liv på afgørende områder.
- Vi skal have sportslig og økonomisk succes og solidaritet med fansene, og så skal vi have en ansvarlig tilgang til klubbens historie og værdier. Det er det, Bayern München står for, siger Oliver Kahn til hjemmesiden.
Han overtager posterne som bestyrelsesformand og administrerende direktør, når Karl-Heinz Rummenigge har kontraktudløb fra posterne ved udgangen af 2021.
I juli 1994 blev Kahn den dengang hidtil dyreste målmand i Bundesligaens historie, da han blev solgt til Bayern München fra Karlsruher SC.
I sine 14 år i den tyske storklub var Kahn otte gange med til at løfte trofæet som bevis på, at det tyske mesterskab var i hus. Desuden blev det til seks pokaltitler og en Champions League-triumf i 2001.
Fire gange er han blevet kåret af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) som årets bedste målmand.
Kahn fik debut på det tyske landshold i 1995, hvorefter det blev til 86 landskampe.
I 2008 indstillede han sin aktive karriere. Da var det blevet til 557 optrædener i Bundesligaen og 103 Champions League-kampe.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker