Bayern-målhelt: Det var en sand nydelse for mig
Den tidligere Manchester City-spiller Jerome Boateng scorede sejrsmålet for Bayern München mod netop City.
Der skulle gå 90 minutter af kampen mod Manchester City, før Bayern München fik udnyttet en ud af utallige chancer i løbet af onsdagens Champions League-premiere på Allianz Arena i München.
Det var kuriøst nok den tidligere City-spiller Jerome Boateng, som fik bolden ind bag City-keeperen Joe Hart, og det var den tyske verdensmester glad for.
- Vi havde så mange chancer til at score, men vi brændte dem alle sammen indtil det sidste minut. Bolden landede perfekte foran mig, og jeg tænkte for mig selv, at denne her ville jeg banke op i nettaget. Og det var, hvad jeg gjorde.
- Det var en sand nydelse for mig, men det var hårdt arbejde. Vi ønskede at vinde denne kamp, og det gjorde vi, siger Jerome Boateng til Uefas hjemmeside.
Boateng spillede fra 2010 til 2011 i City, inden han i 2012 skiftede til Bayern München.
Joe Hart stod en god kamp for englænderne, og han ærgrede sig over nederlaget i slutminutterne. Bolden ramte lidt heldigt Mario Götze på vejen i mål.
- Vi kæmpede hårdt hele aftenen mod et godt hold, og vi havde mange chancer i løbet af kampen. Vi vidste, at vi skulle kæmpe hårdt i hele kampen.
- I sidste ende scorede de et mål, efter at bolden blev rettet af, og Jerome kom tilbage og gjorde det onde ved os. Jeg synes, at uafgjort havde været fuldt fortjent, mener Joe Hart.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned