Bayern-målscorer: Arsenal skabte ingenting
Bayern München var ifølge 1-0-målscorer Toni Kroos klart bedst, da sydtyskerne tirsdag aften slog Arsenal med 3-1 i London i den første af to 1/8-finaler mellem de to klubber i Champions League.
- Vi leverede en fremragende præstation i lange perioder mod et af de bedste hold i Europa.
- Vi dominerede virkelig kampen, og jeg talte ikke nogen store chancer til Arsenal, og det var irriterende, at vi skulle lukke et mål ind, siger Toni Kroos ifølge AFP til den tyske tv-station Sky.
Kroos bragte gæsterne foran efter syv minutter, mens Thomas Müller øgede til 2-0 efter 20 minutter. Efter pausen lykkedes det Lukas Podolski at få reduceret til 1-2, inden Mario Mandzukic sikrede Bayern sejren med målet til 3-1.
Der er returopgør i München om tre uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde