Bayern München forlænger Karl-Heinz Rummenigges kontrakt
Karl-Heinz Rummenigge har været bestyrelsesformand i Bayern München siden 2002. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Christof Stache/Ritzau Scanpix
Den tyske storklub forlænger bestyrelsesformandens kontrakt med to år, så den løber frem til udgangen af 2021.
Klubikonet Karl-Heinz Rummenigge fortsætter som bestyrelsesformand i Bayern München frem til udgangen af 2021.
Det står klart, efter at Rummenigge fredag har fået forlænget sin kontrakt med den tyske storklub med to år.
63-årige Karl-Heinz Rummenigge har været at finde på ledelsesgangen i Bayern München siden 1991.
Siden 2002 har han været bestyrelsesformand.
- Karl-Heinz Rummenigge har de seneste 16 år vist stor kvalitet i sin position, og vi er sikre på, at han er den rigtige mand til succesfuldt at lede Bayern München i de kommende år, siger klubpræsident Uli Hoeness på klubbens hjemmeside.
Rummenigge blev for alvor et kendt ansigt, da han spillede for Bayern München i 1970'erne.
Her scorede den unge angriber mål efter mål og blev for første gang topscorer i Bundesligaen i 1979-80 med sine 26 mål. En titel, han også sparkede sig til året efter og igen i 1984 med henholdsvis 29 og 26 mål.
Karl-Heinz Rummenigge vandt sammen med resten af holdet både Bundesligaen, DFB-Pokalen og Mesterholdenes Europa Cup, nu kendt som Champions League. Alt dette før sin 22 års fødselsdag.
Den tyske spiller, der var udnævnt som den bedste i Europa i 1980, skulle også prøve kræfter med udlandet. Først en tur til Italien, hvor Rummenigge spillede 111 kampe for Inter, og senere for Servette FC i Genève, hvor han i 1988-89 blev topscorer i den schweiziske liga med 24 mål.
Mellem 1976 og 1986 spillede Karl-Heinz Rummenigge for det vesttyske landshold. Han nåede at spille 95 kampe og score 45 mål og var blandt andet med til at blive europamester i 1980.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker