Bayern München-formand: Højbjerg bliver her
Bayern München har tænkt sig at beholde den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg i truppen i den kommende sæson.
En udlejning kommer ikke på tale, hvis det står til Bayern Münchens bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge.
- Nej, det er lige omvendt. Pierre er meget talentfuld, og træneren taler meget varmt om ham.
- Grundlæggende er jeg positiv omkring lejeaftaler af unge spillere, der har svært ved at tage skridtet helt op i Bayern München, men Pierre har udviklet sig på vidunderlig vis og har med en overraskende modenhed spillet sig ind på holdet.
- Han er en Bayern-spiller, og han bliver her, siger formand Karl-Heinz Rummenigge til Bayern Münchens hjemmeside.
Danskeren er fortsat at betragte som reserve på det tyske mesterhold, der tidligere har haft succes med at udleje sine talenter for at give dem bedre chancer for fast spilletid.
Men om det også er fremtiden for Højbjerg, ville han ikke oplyse i sidste uge i forbindelse med en af landsholdets træninger.
- Jeg ved godt, at der hele tiden bliver snakket om udlejning, og hvad der ellers bliver sagt, men det bedste er, at jeg selv kan få lov til at bestemme, hvad jeg vil sammen med min træner, sagde Højbjerg.
I torsdagens landskamp ude mod Ungarn, som endte 2-2, fik Højbjerg ingen spilletid, men landstræner Morten Olsen har lovet, at talentet nok skal få spilletid i en af de to venskabskampe.
Så der er lagt op til, at Højbjerg kan få A-landsholdsdebut i onsdagens venskabskamp mod Sverige i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker