Bundesligaen har fået et nyt tophold. Med en kneben 1-0-sejr hjemme over Hamburger SV støder Bayern München konkurrenten Bayer Leverkusen fra duksepladsen og fører nu den tyske liga.
Der skulle dog gå en rum tid, før sejren kom i hus for de sydtyske storfavoritter. Men med en kanonkugle fra franske Franck Ribéry 10 minutter før tid sikrede Bayern München sig den vigtige sejr til stor begejstring for tilskuerne på Allianz Arena.
Med sejren er Bayern München nu to point foran Bayer Leverkusen på andenpladsen. Men at Franck Ribéry & Co. overhovedet havde muligheden for at sætte sig på Bundesligaens førsteplads, skyldes primært, at Bayer Leverkusen snublede og satte point til i lørdagens 0-0-kamp hjemme mod FC Köln.
I søndagens anden kamp i Bundesligaen vandt den tyske mester fra Wolfsburg sin tredje sejr i træk, da holdet på udebane besejrede Hannover 96 1-0 på et mål af bosniske Zvjezdan Misimovic.
Dermed er de forsvarende mestre efterhånden ved at være ude af den langvarige krise, der har præget denne sæson. Thomas Kahlenberg var ikke med i truppen for Wolfsburg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned