Det tyske storhold Bayern München kunne på hjemmebane ikke bryde Kölns defensiv ned, så værterne måtte skuffende nøjes med 0-0 i lørdagens Bundesliga-opgør.
Gæsterne havde den tidligere Bayern-angriber Lukas Podolski med i startopstillingen, men han havde det ikke nemt, fordi udeholdet primært satsede på at forhindre scoringer end selv at score mål. Bayern-træner Louis van Gaal handlede hurtigt på grund af de manglende mål og skiftede i pausen Franck Ribéry og José Sosa ud med Danijel Pranjic og Mario Gomez, men det virkede heller ikke. Bayerns spil var for langsomt til at true gæsterne.
Bo Svensson og Mainz besejrede på hjemmebane Hoffenheim. Værterne, som i denne sæson især har spillet enormt godt i egen hule, vandt opgøret med 2-1, og Mainz, der havde danskeren på banen i opgørets sidste fire minutter, fortsætter dermed at blande sig i ligaens bedste halvdel.
De forsvarende mestre fra Wolfsburg bliver ved med at levere svingende resultater. Holdet spillede på udebane 1-1 mod Bochum, som endda var foran 1-0 med et kvarter igen af kampen.
Bundesligaen føres af Leverkusen, der på hjemmebane helt som ventet vandt over bundholdet fra Nürnberg uden det store besvær. Hjemmeholdet sejrede med 4-0, og holdet er tre point foran Hamburger SV, som søndag møder kriseramte Hertha Berlin på udebane. Til sammenligning er Bayern otte point efter førerholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned