Bayern München sparer Lewandowski og Neuer mod Atletico
Bayern München-angriberen Robert Lewandowski er en af de spillere, der er ude af kampen mod Atletico Madrid. Foto: Andreas Gebert/Reuters
Andreas Gebert/Reuters
Bayern München gæster Atletico Madrid i Champions League uden flere af holdets bærende spillere.
Bayern München vil udnytte, at holdet allerede er sikker på avancement til ottendedelsfinalerne i Champions League og sparer derfor flere af stjernerne.
Topscorer Robert Lewandowski og målmand Manuel Neuer rejser ikke med for at spille tirsdagens kamp ude mod Atletico Madrid.
Heller ikke midtbanespillerne Corentin Tolisso og Leon Goretzka skal spille kampen for det tyske mandskab.
Det oplyser Bayern München-træner Hansi Flick mandag på fodboldklubbens hjemmeside.
Den tyske landsholdskeeper Manuel Neuer accepterer, at han skal have en pause i det tætte kampprogram.
- Jeg vil selvfølgelig se kampen. Man kan gå ned af det mammutprogram, der har hersket i de seneste uger og måneder. Det er svært at tage pauser og restituere.
- Jeg kan nu komme mig og være med igen i den næste ligakamp mod RB Leipzig i weekenden, siger Neuer til holdets hjemmeside.
I stedet for Neuer er det besluttet, at Alexander Nübel skal stå på mål mod spanierne.
Bayern Münchens kamp ude mod Atletico Madrid går i gang tirsdag klokken 21.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde