Efter tre Bundesliga-kampe i træk med uafgjorte resultater vandt Bayern München søndag aften i ligaen igen.
Den tyske storklub, som har haft en besværlig sæson med svingende præstationer, sejrede med 3-0 på udebane over Hannover 96, der spillede klubbens første hjemmekamp efter målmand Robert Enkes selvmord tidligere på måneden.
Thomas Müller scorede til 1-0 i første halvleg, mens kroaten Ivica Olic gjorde det til 2-0 efter pausen, hvilket var til stor glæde for Bayerns hollandske træner Louis van Gaal. Han har kun været ansat i klubben siden sommeren, men er allerede nu en presset mand, da München-holdet foruden problemerne i den hjemlige liga også er i fare for at ryge tidligt ud af Champions League.
Bayerns anden scoring så ud til at knække Hannover-spillerne, som efterfølgende havde svært ved for alvor at presse gæsterne. Mario Gomez nettede til 3-0 kort før tid.
Sejren bringer Bayern op på ligaens femteplads, hvor holdet dog har seks point op til førerholdet fra Bayer Leverkusen. Netop Leverkusen viste storform i søndagens anden kamp i Bundesligaen, da holdet hjemme sejrede med hele 4-0 over Stuttgart.
Den tyske landsholdsangriber Stefan Kießling scorede et hattrick for førerholdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet