Bayern München ubesejret i 47 kampe: Vinder 4-0
Bayern München dominerede kampen fra start til slut, da holdet vandt 4-0 på udebane over Hannover 96 i den tyske Bundesliga.
Det forsvarende mesterhold er nu ubesejret i svimlende 47 kampe i træk i den bedste tyske fodboldrække og stormer hastigt mod et nyt mesterskab.
Den tyske landsholdsspiller Thomas Müller bragte Bayern München foran efter 25 minutter på et hovedstødsmål efter et oplæg fra Rafinha, og 10 minutter senere gjorde spanske Thiago Alcantara det til 2-0.
I anden halvlegs 59. minut øgede Thomas Müller til 3-0 efter lækkert og kvikt kombinationsspil med angriberen Mario Mandzukic, som selv gjorde det til slutresultatet 4-0 syv minutter senere.
Den danske midtbanespiller Leon Andreasen kom på banen to minutter efter 4-0-scoringen, og han fik stabiliseret defensiven så meget, at der ikke blev scoret mere i opgøret.
Bayern München fører ligaen med 62 point efter 22 kampe. Sydtyskerne har hele 19 point ned til Bayer Leverkusen på andenpladsen. Dortmund har 42 point på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned