Bayern München undersøges for muligt brud på lønregler
- Selvfølgelig samarbejder vi fuldt ud med myndighederne i den her sag. Det er i vores interesse, at tingene bliver fuldt belyst, siger Bayern-direktør Oliver Kahn til dpa. Foto: Tobias Hase/Ritzau Scanpix
Tobias Hase/Ritzau Scanpix
Tyske myndigheder kigger ifølge WDR på, om Bayern München har overtrådt regler om minimumsløn.
Bayern München trækker uge efter uge overskrifter for sine store præstationer på fodboldbanen.
Men nu er den tyske fodboldklub havnet i søgelyset i en sag af mindre positiv karakter.
Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at myndighederne i München ifølge tv-stationen WDR har drejet opmærksomheden hen mod Bayern.
Flere medlemmer af den tidligere og nuværende ledelse undersøges angiveligt for brud på loven om minimumsløn.
Tidligere trænere på ungdomsakademiet har ifølge mediet fortalt, at de har arbejdet mere, end deres betaling som deltidsansatte tillod.
Ingen af de relevante myndigheder har bekræftet undersøgelsen, men ifølge Bayern-direktør Oliver Kahn gør klubben sit for at hjælpe.
- Selvfølgelig samarbejder vi fuldt ud med myndighederne i den her sag. Det er i vores interesse, at tingene bliver fuldt belyst, siger han til dpa.
I sommer var det lokalrivalerne fra Augsburg, som var under myndighedernes lup i en sag om betalingsmetoder til deltidsansatte.
På grønsværen har Bayern München været helt suveræn i indeværende sæson.
Holdet har vundet 14 af 17 kampe som nummer et i Bundesligaen, mens man i Champions League er nået frem til ottendedelsfinalerne, hvor Red Bull Salzburg venter i det nye år.
Til sommer kan Bayern München vinde mesterskabet for tiende år i træk.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde