Bayern München vinder i Zimlings tyske debut
Mainz 05 kunne intet stille op mod Bayern München, som på udebane vandt lørdagens bundesliga-kamp 3-0 og dermed er uden nederlag i ligaen i 11 kampe i træk. Den flotte stime bliver ikke dårligere af, at den har budt på hele otte sejre.
Efter lidt over en times spil fik den danske landsholdsspiller Niki Zimling debut for Mainz efter vinterskiftet fra belgiske Club Brugge.
Midtbanespilleren fik straks bolden og sendte den sikkert videre til en holdkammerat. Ærgerligt for Zimling kom han ind, da kampen var afgjort.
Bayern førte allerede 3-0 på det tidspunkt, men Zimling fik vist, at han er klar til at fordele bolden sikkert på den centrale midtbane, når han får chancen. Mainz' anden dansker, Bo Svensson, var bænket i hele opgøret.
Thomas Müller bragte Bayern foran 1-0 kort før pausen, da han opsnappede en pasning fra holdkammeraten Toni Kroos. Müller svigtede ikke. Han rundede Mainz-keeper Christian Wetklo og scorede sikkert.
Bayern-topscorer Mario Mandzukic viste sin farlighed i anden halvleg. Her scorede kroaten to gange for gæsterne, inden han blev erstattet af den tyske stjerneangriber Mario Gómez.
Med sejren er Bayern 14 point foran den nærmeste konkurrent Bayer Leverkusen, som skal på en svær opgave søndag. Her gælder det på hjemmebane rækkens nummer tre, de forsvarende mestre fra Borussia Dortmund.
Den tidligere FC Midtjylland- og Sønderjyske-spiller Ken Ilsø lagde op til 2-0-målet, da han og Fortuna Düsseldorf hjemme vandt 3-1 over Stuttgart, for hvem William Kvist blev noteret for et gult kort.
Simon Kjær, der begik en brøler i Wolfsburgs nederlag til Hannover 96 i sidste uge, var bænket denne lørdag.
Forsvarsspilleren så 1-1-hjemmekampen mod Augsburg fra bænken i 90 minutter. Thomas Kahlenberg blev til gengæld skiftet ind i slutfasen for Wolfsburg, men forgæves.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde