Bayern nøjes med seks scoringer mod Hertha

Arjen Robben scorede tre gange lørdag aften, heraf to mål på straffespark, da Bayern klædte Hertha af.

De øvrige mål blev scoret af Thomas Müller, Mario Gómez på straffespark og Toni Kroos.

Bayern München har scoret ufattelige 20 mål på en uge, hvor holdet har spillet tre kampe.

Lørdag i sidste uge vandt den sydtyske storklub 7-1 hjemme over Hoffenheim i Bundesligaen, og tre dage senere pulveriserede Bayern schweiziske FC Basel 7-0 hjemme i Champions League.

Trods målstimen må Bayern München nøjes med at være nummer to i Bundesligaen med 54 point for 26 kampe.

Det er fem point færre end topholdet, Borussia Dortmund.

/ritzau/

Foto: Christof Stache /Scanpix

FC Bayern München var ikke helt så suveræn som for fire dage siden mod FC Basel i Champions League, men mindre kunne også gøre det, da den tyske storklub vandt 6-0 ude over Hertha Berlin i Bundesligaen.

Offentliggjort Sidst opdateret