Den 17. august skal der være fransk rivegilde om begivenhederne ved VM i Sydafrika, hvor det franske mandskab røg ud af turneringen efter det indledende gruppespil og undervejs foranstaltede en træningsboykot.
Franck Riberý, Patrice Evra, Nicolas Anelka, Eric Abidal og Jeremy Toulalan har fået besked om at møde hos det franske fodboldforbund, men Riberý kan glemme alt om at rejse til Frankrig den dag. Det siger hans klub, Bayern München.
- Det kan ikke være rigtigt, at det franske forbund vilkårligt river Franck Riberý ud af hans klubforpligtelser. Bayerns forberedelser til den kommende sæson har nu forrang i forhold til et fransk fodboldforbunds efterbearbejdelse af en VM-slutrunde, siger klubbens formand Karl-Heinz Rummenigge og understreger, at Riberý har fået udrejseforbud.
Patrice Evra, der var anfører ved VM og blev udpeget som bagmanden bag boykotten, har tænkt sig at dukke op. Men han undrer sig over, hvorfor det er nødvendigt med et møde.
- Jeg er overrasket, fordi jeg havde den opfattelse, at alle ville lægge VM-kapitlet bag sig, siger Patrice Evra.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker