Bayern og Valencia sender hinanden videre
Valencia og Bayern München er begge klar til ottendedelsfinalerne i Champions League.
Det står klart, efter at de to klubber tirsdag aften spillede 1-1 på førstnævntes hjemmebane.
Med resultatet har begge klubber 10 point før sidste spillerunde i gruppe F.
Valencia fik smidt Antonio Barragan ud allerede efter cirka en halv times spil i kampen, hvor begge hold på forhånd vidste, at de ville gå videre med uafgjort.
Trods 10 spillere mod 11 bragte Sofiane Feghouli hjemmeholdet foran 13 minutter før tid, men Thomas Müller udlignede for tyskerne fem minutter senere.
I den anden kamp i gruppen, som blev spillet tidligere tirsdag aften, hentede franske Lille sine første point i gruppen.
Det skete med en overraskende 2-0-sejr ude over Bate Borisov.
Den hviderussiske klub havde med seks point før kampen ellers et realistisk håb om at gå videre til ottendedelsfinalerne, men det blev ødelagt af FC Københavns overmænd fra Lille.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned