Bayern-profil: Nu bliver det sværere
Arjen Robben og Bayern München er et skridt fra finalen i Champions League. Men her bliver opgaven formentlig meget hårdere end tidligere i årets turnering. Foto: Scanpix/Odd Andersen
Scanpix/Odd Andersen
Arjen Robben og andre Bayern München-profiler forbereder sig på hård modstand i CL-semifinalerne.
Bayern München ruster sig til eksamen i semifinalerne i denne sæsons Champions League.
Inklusive i onsdagens 0-0-kamp hjemme mod Sevilla, som sendte det tyske mesterhold videre dertil med samlet 2-1, har cheftræner Jupp Heynckes' mandskab gennem det meste af turneringen været oppe mod temmelig undertippet modstand.
Profilen Arjen Robben medgiver, at der nu kommer andre boller på suppen.
- Vi er et skridt fra finalen, men det bliver ikke nemmere herfra. Det bliver sværere, siger Robben til tv-stationen ZDF skriver dpa.
Som sådan har hans holdkammerat Thomas Müller ingen foretrukne i lodtrækningen på fredag, og cheftræner Jupp Heynckes løfter en advarende pegefinger med samme budskab.
- Vi så tirsdag i Manchester og Rom, at alt kan ske.
- Man må ikke undervurdere noget hold, som har kvalificeret sig til semifinalerne, siger mestertræneren.
Han overtog trænersædet efter Carlo Ancelotti tidligere i denne sæson og har siden ført holdet fra sejr til sejr og et suverænt vundet mesterskab i Tyskland.
Hans hold har i løbet af Champions League leveret professionelt, disciplineret og en smule i skyggen af mere sprudlende hold.
I kvartfinalerne blev det samlet 2-1 over Sevilla, og forinden afmonterede Bayern München det meget svagere Besiktas-hold med samlet 8-1.
I gruppespillet blev det til en andenplads efter Paris Saint-Germain og foran Celtic og Anderlecht, som hver kun fik tre point for seks kampe.
Men det ændrer ikke ved, at selvtilliden er høj.
- Hvis vi har en god dag, kan vi slå alle, siger Arjen Robben.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet