Bayern-stjerne om United: Det er en god lodtrækning
Den forsvarende Champions League-mester, Bayern München, vil være klar favorit i kvartfinalen i Champions League mod Manchester United, der har haft en dårlig sæson.
Den hollandske Bayern-stjerne Arjen Robben er tilfreds med lodtrækningen.
- Det er en god lodtrækning. Vi spiller ude først mod Manchester United, der ikke er i den bedste form. Men det er stadig et tophold. Atmosfæren på Old Trafford er noget helt særligt, og den skal vi nyde, siger Robben ifølge DPA.
Bayerns anfører, Philipp Lahm, er optimist, men maner til forsigtighed med hensyn til Uniteds nuværende situation.
- Vi rejser til Manchester for at spille offensivt. Vi er de forsvarende mestre og er stadig en af favoritterne i turneringen, men vi må ikke lade os forblænde af Manchester Uniteds plads i ligaen, siger Lahm med hentydning til Uniteds syvendeplads i Premier League.
De første møder i kvartfinalerne spilles 1. og 2. april, mens returkampene løber af stablen 8. og 9. april.
Finalen spilles i Lissabon den 24. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro