Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
I september sidste år brændte Brenos villa i München ned til grunden, og kort efter blev fodboldspilleren varetægtsfængslet, anklaget for at have været involveret i brandstiftelsen.
Nu ligger anklageskriftet klar, og her beskyldes den unge forsvarer for med forsæt at have brændt sit hus ned.
Anklageren mener, Breno var beruset og brugte sprit eller benzin til at sætte sit eget hjem i flammer.
Skaderne på huset, som Breno sammen med sin familie havde lejet, løber op i omkring en million euro, svarende til 7,4 millioner danske kroner. Strafferammen for alvorlig brandstiftelse går fra minimum et års fængsel til maksimalt 15 år.
Bayern München har fra start støttet brasilianeren og betalte i efteråret 500.000 euro i kaution for at få ham på fri fod.
Den sydtyske storklub hentede i 2008 den dengang 18-årige Breno til Tyskland fra São Paulo i en handel, der kostede Bayern 12 millioner euro (88,8 millioner kroner efter dagens kurs), men det store gennembrud har forsvarstalentet aldrig fået.
Det er kun blevet til 20 ligakampe for Bayern og syv for Nürnberg, som han i en periode var udlejet til. Det er næsten et år siden, han senest optrådte i Bundesligaen.
/ritzau/
Bayern Münchens brasilianske forsvarsspiller Breno risikerer at komme i fængsel i årevis, efter at anklageren ved retten i München har skærpet anklagerne mod ham til alvorlig brandstiftelse, skriver DPA.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned