Bayern-stjerne vil gå ubesejret gennem sæsonen
FC Bayern München har indledt denne sæson i Bundesligaen på samme suveræne måde, som klubben afsluttede sidste sæson.
Den sydtyske fodboldklub, der i sidste sæson vandt det tyske mesterskab og pokalturneringen samt Champions League, er ubesejret efter 12 runder af Bundesligaen.
I weekenden slog Bayern-holdet en over 30 år gammel rekord for flest kampe i træk som ubesejret i Bundesligaen, som HSV tidligere havde.
Bayern Münchens tyske landsholdsstjerne Thomas Müller håber, at klubben kan gå ubesejret gennem sæsonen i ligaen.
- Det er ikke let, men det vil under alle omstændigheder være et incitament ikke at tabe i en hel sæson, siger Thomas Müller ifølge dpa.
Bayern München er ubesejret i 37 kampe på stribe i Bundesligaen, hvilket altså er rekord.
Klubben har med 32 point for 12 kampe et forspring på fire point ned til Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker