Bayern Münchens stjerner meldte sig for alvor ind i Bundesligaen, da de lørdag slog Hamburger SV med 5-0.
Daniel van Buyten, Franck Ribery, Arjen Robben, Mario Gómez og Ivica Olic scorede målene i den sydtyske storsejr.
Dermed leverede træner Jupp Heynckes' hold sæsonens mest overbevisende præstation, efter at holdet har indledt Bundesligaen med et nederlag til Borussia Mönchengladbach efterfulgt af en sidsteminutssejr over Wolfsburg.
Mod HSV var der anderledes drev over sydtyskerne, der kom foran efter et lille kvarter, da Daniel van Buyten headede et frispark fra Arjen Robben i mål til 1-0.
Den føring blev fordoblet kort efter, da Franck Ribery driblede forbi et par forsvarsspillere og placerede bolden udenfor HSV-målmandens rækkevidde. Inden pausen nåede Robben også at lobbe bolden i mål til 3-0.
Stjernerne var dog langt fra færdige med at udfolde sig, og i de sidste 45 minutter fik Mario Gómez og indskiftede Ivica Olic banket målscoren op på 5-0.
Det var sandt at sige ikke en specielt god dag for HSV's danske sportschef Frank Arnesen, der må konstatere, at nordtyskerne blot har et enkelt point efter de tre første spillerunder.
Sejren bringer Bayern München op på seks point, hvilket er det samme som de forsvarende mestre fra Borussia Dortmund.
Mestrene mangler fortsat en del i at matche sidste sæsons høje niveau, men det lykkedes at hive en 2-0-sejr hjem mod FC Nürnberg efter to scoringer efter pausen.
Landsholdsspilleren William Kvist havde ikke den bedste dag sammen med holdkammeraterne i Stuttgart. Stuttgart-spillerne blev således piftet fra banen, da holdet tabte med 0-1 hjemme til Bayer Leverkusen.
Kvists tidligere træner i FC København, Ståle Solbakken, skal senere lørdag forsøge at rette op på en elendig sæsonstart i FC Köln, der klokken 18.30 tager imod Kaiserslautern.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker