Bayern tager avis til nåde: Boykot ophævet
"You Schwein", skrev den britiske tabloidavis The Sun med henvisning til Bayern München-spilleren Bastian Schweinsteiger, som i midtugen blev udvist, da Manchester United og tyskerne spillede 1-1 i Champions League-kvartfinalen.
Det fik straks Bayern München til at boykotte The Sun og en anden tabloidavis Daily Mirror, som omkring den samme episode skrev "You dirty Schwein".
Begge medier ville blive nægtet adgang til onsdagens returkamp mellem klubberne i München, meldte tyskerne ud.
Men nu har The Sun undskyldt fornærmelsen under overskriften "Sorry, Bastian". Avisen undskylder over for Bayern og især Schweinsteiger, hvis spilleren har følt sig fornærmet.
- Det var ikke vores mening at gøre grin med Bastian eller Bayern, skriver avisen.
Undskyldningen har fået Bayern til at ophæve boykotten af The Sun.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde