Ifølge nyhedsbureauet AFP har bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge fortalt Heynckes, at klubben er åben for at forlænge den nuværende kontrakt, der løber til udgangen af næste sæson.
På det tidspunkt er Heynckes fyldt 68 år, men det er altså ingen hindring i forhold til at skulle holde styr på en række af Europas bedste fodboldspillere.
- Hvis han vil, kan han blive her længere end til kontrakten udløber i 2013, siger Karl-Heinz Rummenigge til Bild.
Jupp Heynckes vandt i sin første periode som Bayern-chef fra 1987-91 det tyske mesterskab to gange, men høstede sin karrieres hidtil største triumf, da han i 1998 vandt Champions League med Real Madrid.
Efter nogle magre sæsoner i det nye årtusinde fik Heynckes nyt liv i karrieren med to succesrige sæsoner i Bayer Leverkusen, inden han sidste år blev hentet tilbage til München af sin gode ven, Bayern-præsident Uli Hoeness.
Han formåede ikke at vriste det tyske mesterskab fra Borussia Dortmund, men har rettet op på det ved at få Bayern München i den tyske pokalfinale mod netop Dortmund og i Champions League-finalen mod Chelsea den 19. maj på Allianz Arena i München.
Netop Champions League-turneringen har Bayern ikke vundet siden 2001, og med hjemmebane i finalen i denne sæson har succes i Europas fineste klubturnering været sydtyskernes helt store mål.
Rummenigge regner ikke med, at Heynckes vil gå på pension, hvis det skulle lykkes at hente den store pokal.
- Sådan er Jupp ikke. Han tænker ikke sådan, siger Karl-Heinz Rummenigge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned