Bayern-træner langer ud efter sin kollega i Dortmund
Borussia Dortmund-træner Jürgen Klopp har gjort sig upopulær hos Bayern München-træner Jupp Heynckes.
Det sker, efter at Klopp har sammenlignet Bayerns forretningspolitik med metoder, som kendes fra den kinesiske industri.
- Bayern München har eksisteret lidt længere, end Jürgen Klopp har været træner. Det er meget vigtigt at vise storhed i både sejr og nederlag.
- Hvis Jürgen på et eller andet tidspunkt får chancen for at træne Bayern eller Real Madrid, kommer han til at mærke, hvad det betyder at træde ind i en anden verden.
- I har aldrig set mig tale negativt om et andet hold eller være kritisk over for en kollega, siger Heynckes ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
I onsdags vandt Bayern 1-0 over Borussia Dortmund i den tyske pokalkvartfinale. Efterfølgende sagde Klopp blandt andet følgende med henvisning til Bayern:
- Det er sådan i øjeblikket som i den kinesiske industri: Det handler om at kigge på, hvad de andre (Dortmund, red.) gør, og så skal det kopieres med flere penge og andre spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned