Træner Louis van Gaal har i sin første sæson hos Bayern München mulighed for at vinde tre titler, efter at tyskerne tirsdag spillede sig i finalen i Champions League.
Bayern München har også chancen for at vinde det tyske mesterskab og pokalturneringen.
- Det er utroligt. Vi er i tre turneringer, så jeg er meget tilfreds med spillere, også i dag, siger Louis van Gaal til TV3+ efter 3-0-sejren hos franske Lyon.
- Da jeg før sæsonen startede i nyt land, skulle jeg forholde mig til en helt anden kultur, og jeg er glad for, at jeg stadigvæk er træner, fortæller han.
Sandsynligvis med henvisning til efteråret, hvor hollænderen var tæt på en fyring, inden Bayern München med nød og næppe spillede sig videre til forårets kampe i Champions League. Det skete med en sejr på udebane hos Juventus.
Van Gaal vurderer, at det er holdets organisation, der har bragt holdet til finalen, der spilles i Madrid den 22. maj. Modstanderen bliver enten Barcelona eller Inter, og Bayern-træneren foretrækker italienerne.
- Jeg har altid sagt til mine spillere, at vi skal stræbe efter at nå Barcelonas niveau, det er det bedste hold i verden.
- Men jeg vil gerne møde min ven José Mourinho, der er træner for Inter. Det vil være en ære at være på Bernabeu med ham, fortæller Louis van Gaal.
Inden onsdagens returmøde i Barcelona fører Inter med 3-1.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub