Bayern München har spillet et skidt efterår i den tyske Bundesliga, og træner Louis van Gaal tror ikke længere, at holdet kan forsvare mesterskabet.
Det siger hollænderen efter lørdagens nederlag på 0-2 til nedrykningstruede Schalke 04. Nederlaget betyder, at Bayern er hele 14 point efter Bundesligaens førerhold fra Borussia Dortmund.
- Der kan selvfølgelig stadig ske meget, men jeg tror, at Dortmund er for langt foran, siger Louis van Gaal til tysk fjernsyn.
Han har ikke været tilfreds med Bayern Münchens spil, efter at holdet sidste år imponerede med både et tysk mesterskab, tysk pokaltitel og en plads i Champions League-finalen. Især angrebet halter, og det gjorde det også mod Schalke.
- Det er utroligt. Hvis vi brænder så mange chancer, som vi gjorde, så må vi forvente, at modstanderne scorer det første mål. Jeg kan jo desværre ikke score målet selv, siger han.
Udover Bayerns nederlag, så tabte Dortmunds nærmeste forfølgere, Mainz 05, med 1-2 ude til Eintracht Frankfurt lørdag, og holdet har dermed fortsat syv point op.
Det ærgrer også van Gaal.
- Vi var nødt til at vinde kampene, for med både vores nederlag og Mainz' nederlag føler Dortmund slet ikke noget pres overhovedet, siger han.
Borussia Dortmund har tilmed spillet en kamp mindre. Søndag møder holdet Nürnberg. /ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde