Bayern vandt med 10 mand: Ribery slog modstander
Bayern München måtte tirsdag aften spille med 10 mand i det meste af anden halvleg, da holdets franske stjernespiller Franck Ribéry blev sendt af banen.
Men det forhindrede dog ikke Bundesligaens suveræne tophold i at vinde en sikker 2-0-sejr ude mod bundholdet Augsburg i den tyske pokalturnering. Dermed er Bayern-mandskabet klar til kvartfinalerne.
Ribéry fik direkte rødt kort i begyndelsen af anden halvleg, da han klaskede til sydkoreanske Koo Ja-cheol.
Bayerns træner, Jupp Heynckes, var positiv over kampen, men skuffet over Ribérys opførsel.
- Jeg er godt tilfreds med hele vores sæson, fordi vi har spillet godt over en længere periode. Det kan faktisk ikke blive meget bedre, siger Jupp Heynckes.
- I forhold til det røde kort, så blev han (Ribéry, red.) provokeret, men som Bayern-spiller er du nødt til at vide, hvordan du skal håndtere sådan en situation, lyder det fra træneren.
Bayerns angriber Mario Gómez scorede topholdets første mål, men da Ribéry så rødt, fik Augsburg også flere gode chancer for at udligne. Men i stedet blev det Xherdan Shaqiri, der sørgede for den sidste og afgørende 2-0-scoring for Bayern München.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde