Bayern München er sikker på at slutte som efterårsmester i Bundesligaen, efter at sydtyskerne fredag bankede FC Köln med 3-0.
Med sejren kan topscorer Mario Gómez og holdkammeraterne gå på en velfortjent vinterpause frem til holdets næste kamp i midten af januar.
Ståle Solbakkens Köln-mandskab kunne ikke stille meget op på Allianz Arena i München, selv om de fik en hjælpende hånd efter en halv time.
Her blev den franske profil Franck Ribery udvist efter at have haft fat i kinden på en modstander. Det udløste en advarsel, og da franskmanden netop havde modtaget en advarsel, blev han sendt fra banen.
Riberys dumheder fik dog ingen indflydelse på spillet, hvor værterne fortsatte dominansen. I begyndelsen af anden halvleg bragte Mario Gomez Bayern foran med 1-0 med sin 16. sæsonscoring.
Senere cementerede David Alaba og Toni Kroos med en scoring hver sydtyskernes sejr.
Bayern München topper Bundesligaen med 37 point efter 17 kampe. Selv om forfølgerne fra Borussia Dortmund og Schalke 04 først skal i aktion lørdag, så kan de ikke indhente førerholdet.
Dortmund og Schalke har hver 31 point for en kamp færre end Bayern München.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde