BBC: Fifa suspenderer Sepp Blatter i 90 dage
Ifølge det britiske medie har Fifas etiske komité suspenderet schweizeren.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har angiveligt suspenderet den omstridte præsident, Sepp Blatter, i 90 dage.
Det meddeler det britiske medie BBC på sin hjemmeside.
Fifas etiske komité har siden mandag holdt møde i Zürich, hvor den 79-årige præsidents fremtid har været på dagsordenen.
Sepp Blatter bliver i øjeblikket efterforsket af de schweiziske myndigheder.
Schweizeren er blandt andet under lup for en betaling til præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund, franskmanden Michel Platini.
Sepp Blatter blev i maj i år genvalgt til endnu en periode som præsident for Fifa.
Kort efter genvalget måtte han dog trække sig på grund af en omfattende korruptionssag i Fifa.
Sepp Blatter har dog tænkt sig at blive siddende som præsident, indtil en ny præsident bliver valgt på en ekstraordinær kongres i februar næste år.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde