BBC undskylder nedladende kommentar om Bartoli
Lørdag vandt den franske tennisspiller Marion Bartoli karrierens første grand slam-titel, da hun i Wimbledon-finalen besejrede tyske Sabine Lisicki med 6-1, 6-4.
Efterfølgende deltog BBC-sportsværten John Inverdale i et radioprogram, hvor han kritiserede franskmandens udseende.
Ifølge AFP sagde John Inverdale følgende:
- Tror du, at Bartolis far sagde til hende, da hun var lille: Du kommer aldrig til at være en flot pige, du kommer ikke til at være Maria Sharapova, så du skal bare fighte alt det, du kan.
Det medførte enorm kritik, og BBC undskylder bemærkningen.
- Vi accepterer, at denne bemærkning var ufølsom, og det undskylder vi for, siger en BBC-talsmand ifølge AFP.
28-årige Bartoli tager sagen med ro.
- Det er lige meget. Helt seriøst. Jeg er ikke blondine, ja. Det er et faktum. Har jeg drømt om at få en modelkontrakt? Nej, undskyld mig. Men har jeg drømt om at vinde Wimbledon? Ja, helt sikkert, lyder det fra Wimbledon-mesteren.
John Inverdale insisterer på, at bemærkningen var kærligt ment, og at han respekterer Bartoli meget.
- Hun er en fantastisk rollemodel for mennesker, som ikke er født med alle attributter fra naturlige atleter, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned