Larmen fra det sydafrikanske horn vuvuzelaen er ikke til at undgå at lægge mærke til for alle, der har set VM-fodbold i år. Den - for mange seere og fodboldspillere - yderst irriterende fanredskab har fået mange hundrede briter til at klage over larmen.
Derfor vil den britiske tv-station BBC ifølge avisen The Guardian undersøge, om der kan sendes "vuvuzela-fri" kampe, hvor hornene filtreres fra.
Tv-seere skal efter planen have muligheden for at vælge en transmission, hvor støjen fra vuvuzelaen ikke er med.
Vuvuzelaen er blevet kraftigt kritiseret, hvilket har fået flere lande til at kræve et forbud mod det højtlarmende horn.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) slog dog fast mandag, at der ikke vil blive indført et forbud.
- Vuvuzelaerne bliver ikke forbudt på stadionerne, siger Fifa-talsmand Stan Schaffner.
Producenterne bag vuvuzela-hornet meddeler nu, at de er i gang med at lave en udgave, hvor lyden er mindre gennemtrængende.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker