BBC: Wayne Rooney bliver i United frem til 2019
Angriberen Wayne Rooney fortsætter ifølge BBC i Manchester United frem til sommeren 2019.
BBC oplyser på sin hjemmeside, at den 28-årige angriber har forlænget den kontrakt, der stod til at udløbe til næste år.
Sidste forår opstod der tvivl om, hvorvidt Rooney ønskede at blive i den engelske mesterklub.
Da det stod klart, at Alex Ferguson sidste år skulle afløses af David Moyes som manager i United, bad angriberen Ferguson om at blive sat til salg.
Flere medier spekulerede dengang i, at Moyes og Rooney havde et skidt forhold efter en fælles fortid i Everton. I en selvbiografi har Wayne Rooney blandt andet kritiseret Moyes.
Samarbejdet mellem angriberen og manageren har udadtil fungeret uden problemer i denne sæson, selv om United har klaret sig forholdsvis skidt i Premier League.
Rooney skiftede fra Everton til United i 2004. Foreløbig er det blevet til 208 mål for mesterholdet i 430 kampe.
Kontraktforlængelsen betyder ifølge BBC, at angriberen kan se frem til et pænt lønhop. Tv-stationen skriver således, at Rooney vil få en ugeløn på op til 250.000 pund svarende til 2,3 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie