Trods Esbjergs overtag i lange perioder finder Silkeborgs træner Troels Bech det fair, at hans hold delte point med vestjyderne i 1-1-kampen.
- Esbjerg spillede godt - gennem næsten hele kampen. I 1. halvleg havde de mere energi, løb mere og hurtigere end os og var klart bedre end os. Men vi fortjente vores point, siger Troels Bech til DR Sporten.
Forskellen mellem de to mandskaber var mest udtalt i første halvleg, men i pausen sendte Troels Bech blandt andre Christian Holst på banen. Og færingen bragte balance i regnskabet efter 64 minutters spil.
Christian Holst var enig med sin træner.
- Det er et fortjent og fair resultat. Der var måske lidt overvægt af chancer til Esbjerg, men det eneste, vi kan være ærgerlige over, er vores præstation, siger Christian Holst.
Det uafgjorte resultat efterlader Silkeborg midt i tabellen.
- Det er ikke helt skidt. Når man ser på vores start på sæsonen, er det ok at ligge midt i, siger Christian Holst.
Træner Bech er også tilfreds.
- Nu ser det ud til, at vi ligger nummer syv efter halvdelen af sæsonen. Der var mange, der havde spået, at det ville gå os værre, siger Troels Bech.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub