Silkeborg-træner Troels Bech har i lang tid nærmest gjort det til en dyd at sige, at det jyske oprykkerhold bare skal overleve første år i SAS Ligaen. Men efter søndagens 4-1-sejr over Brøndby lyder nye toner fra træneren.
- Med de kampe, vi har spillet, og de point, vi har fået, så synes jeg, det er noget pjat af mig at stå og snakke om nedrykning i evigheder, siger Troels Bech.
- Der kan komme en dårlig periode, som gør, at vi igen må kigge på en anden virkelighed, men virkeligheden lige nu er, at vi spiller på et niveau til at lægge i midten og fremad, uddyber træneren.
Under kampen mod Brøndby havde Bech da også svært ved at skjule, hvor tilfreds han var. Ved flere af Silkeborgs mål tog han hånden op for munden, men hans smil var så bredt, at næven ikke kunne skjule det.
- Det er nok ikke godt rigsdansk, men jeg er pissestolt af at være en del af det her hold. Vi når et niveau i dag, som jeg troede var et syn ud i fremtiden. Jeg vidste, vi var på vej frem, men jeg vidste ikke, at vi kunne gøre det nu, siger Troels Bech, der har hentet 16 point i 10 kampe.
Æren for det høje niveau tilskriver han hele Silkeborg-truppen.
- Vores hold er en samhørighed. En slags synergi hedder det vist, når man løser den svære søndags-kryds-og-tværs.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker