Beckenbauer ønsker Frankrigs træner velkommen i fornem klub
Den franske træner Didier Deschamps kunne søndag fejre VM-trofæet med sit hold efter en 4-2-sejr over Kroatien i finalen i Rusland. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Didier Deschamps er den tredje i historien til at vinde VM som både spiller og træner.
Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer glæder sig over at få selskab af Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, i den eksklusive klub af personer, der har vundet VM som både spiller og træner.
Klubben har nu tre medlemmer. Beckenbauer, Deschamps og brasilianeren Mario Zagallo.
- Velkommen til klubben. Nu er der tre af os. Vi burde måske mødes, siger Beckenbauer til den tyske avis Bild.
Beckenbauer vandt VM som spiller med Vesttyskland i 1974, og i 1990 stod han i spidsen for det tyske mandskab, der slog Argentina med 1-0 i VM-finalen.
Zagallo vandt VM som spiller i både 1958 og 1962 og som træner for Brasilien i 1970.
Han var også med til at vinde i 1994, hvor han var assisterende træner for det brasilianske landshold.
Deschamps var anfører for det franske landshold, der i 1998 strøg hele vejen til tops i VM-slutrunden.
Og søndag kunne han altså skrive sig ind i historiebøgerne med tyskeren og brasilianeren, da Frankrig med Deschamps på trænerbænken vandt 4-2 over Kroatien i VM-finalen i Rusland.
Brasilien har vundet VM fem gange i turneringens 88 år lange historie og er det land, der har vundet fleste gange.
Tyskland har vundet fire gange, mens Frankrig med triumfen søndag har vundet to gange.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker