Den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer har store roser tilovers for det arbejde, som Morten Olsen leverer som træner for det danske fodboldlandshold.
Det fortalte Beckenbauer forud for Dansk Fodbold Award 2010 i København, hvor han er blandt hædersgæsterne.
- Jeg ved ikke, hvorfor Morten Olsen kritiseres så hårdt. Han er den bedste landstræner, Danmark kan have. Han skal bare have tid og tillid til at kvalificere Danmark til EM, siger Franz Beckenbauer ifølge Ekstra Bladet.
Den 65-årige tidligere storspiller med tilnavnet "Der Kaiser" har også bemærket, at FC København har leveret store resultater i europæisk fodbold i dette efterår.
Ikke mindst de danske fodboldmestres 1-1-kamp i Parken mod FC Barcelona har gjort indtryk på manden, der har vundet VM både som spiller og træner.
- Jeg så kampen mod Barcelona. Meget imponerende. København brændte flere store chancer og kunne have vundet over verdens bedste hold, siger Franz Beckenbauer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker