Beckham er ikke klar til at stoppe endnu
Foto: Frederic j. Brown /Scanpix
Frederic j. Brown /Scanpix
Han er efterhånden blevet 37 år og har tjent flere penge på fodbolden, end han formentlig kan nå at bruge resten af livet. Alligevel vil David Beckham fortsætte karrieren.
- Folk snakker om, hvornår jeg stopper, men jeg føler stadig, at jeg har noget tilbage at give. Jeg har meget at give på banen, siger Beckham.
Efter seks sæsoner i Los Angeles Galaxy forlader han klubben, når finalen i den amerikanske Major League Soccer er spillet færdig 1. december.
Selv om familien er faldet rigtigt godt til i Californien, har Beckham ikke opgivet at fortsætte i europæisk fodbold.
- Jeg har ikke besluttet, hvor jeg tager hen. Det kan være, at vi bliver, og det kan være, at vi tager til Europa.
- Min tid i Galaxy slutter næste lørdag, men jeg har nogle spændende muligheder på bordet, siger Beckham.
Den tidligere engelske landsholdsanfører var sidste sæson med til at vinde MLS-trofæet for Galaxy, der er i finalen igen i år, hvor modstanderen endnu en gang hedder Houston Dynamo.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned