David Beckham har været under hårde angreb i amerikanske medier, fordi han ikke har holdt vinterpause og forberedt sig stille og roligt på den kommende sæson sammen med sin klub, Los Angeles Galaxy, men i stedet trænet med i London-klubben Tottenham.
Men nu svarer den tidligere engelske stjerne igen. Han mener, at han har haft bedre af intens træning med en engelsk klub end at sidde på stranden i Californien.
- På dette tidspunkt i min karriere, især efter den skade, jeg har haft, har jeg indset, at jeg har bedre af at træne end at sidde på stranden, siger den 35-årige midtbanespiller.
- Det var bare vigtigt for min form og for mit niveau at fortsætte med at spille, så jeg kunne komme tilbage og være i helt klar bedre form, end jeg var sidste år, siger Beckham.
Sidste år havde han problemer med at fastholde formen og fik problemer med akillessenerne på grund af den hårde træning for at komme tilbage til et ordentligt niveau.
Tottenhams manager, Harry Redknapp, forsøgte at sikre Beckham på en låneafte, så han kunne have spillet kampe for klubben. Men det tillod LA Galaxy dog ikke, hvilket også er helt fint for Beckham.
- Formålet for mig var at komme i form, så jeg kan spille for Galaxy og i den amerikanske liga. Det var mit hovedformål, det var ikke at spille kamp i Premier League. Jeg ville finde et sted at træne i stedet for ikke at lave noget i tre måneder, siger han.
Beckham har spillet for den amerikanske klub siden 2007. Før det optrådte han for Real Madrid og Manchester United./ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker