David Beckham vil få mulighed for at skifte til AC Milan for at forbedre sine chancer for en plads på Englands VM-hold. Det fastslår ejerne af Los Angeles Galaxy, hvor Beckham i øjeblikket optræder.
- Vi sætter stor pris på, hvad han gør for landsholdet. Jeg ønsker, at han skal vide, at vi støtter ham, så vi vil leje ham ud, siger Tim Leiweke, administrerende direktør for AEG, der ejer Los Angeles Galaxy.
- Vi ønsker at få det gjort, både for hans og vores skyld, fastslår Leiweke.
David Beckham fortalte allerede i weekenden, at han var tæt på en aftale med italienske AC Milan, som også lejede ham i sidste sæson, da den amerikanske liga lå stille.
- David sagde måske en anelse mere, end han burde, men han har ret. Vi får lavet en aftale, og vi skal nok sørge godt for ham, siger Tim Leiweke.
Englands landstræner Fabio Capello har krævet, at David Beckham skifter til en europæisk topklub, hvis han skal gøre sig forhåbninger om en udtagelse til den engelske landsholdstrup, der skal sikre succes ved næste års VM i Sydafrika.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde