David Beckham lod sig i januar udleje fra Los Angeles Galaxy til AC Milan med det formål at spille sig ind i den engelske landsholdstrup, der skal til sommerens VM i Sydafrika.
Nu venter der i stedet en operation og en længere genoptræning, efter at Beckham angiveligt rev sin ene akillessene over i en kamp søndag for AC Milan.
- Jeg er ked af det og vil gerne takke alle for deres støtte, siger David Beckham til sin hjemmeside.
- Jeg håber, at jeg kommer mig hurtigt og helt, fortæller den 34-årige midtbanespiller.
David Beckham landede mandag eftermiddag i den finske hovedstad, Helsinki, hvor han skal skannes og tilses af en specialist.
Foreløbig er David Beckham dømt ude i minimum tre måneder. Først på det tidspunkt vil han kunne begynde at sparke til en bold, mener specialisten, der dog tager forbehold for, at han endnu ikke har undersøgt spilleren.
VM i Sydafrika begynder den 11. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde