David Beckham tror ikke, at han bliver klar til at spille fodbold igen før november, og han misser dermed hele MLS-sæsonen.
Den engelske fodboldstjerne sprængte sin akillessene i marts, da han var udlejet fra Los Angeles Galaxy til AC Milan. Han blev efterfølgende opereret, men genoptræningen trækker ud.
- Jeg kommer ikke til at løbe i de næste tre måneder, så jeg kommer sandsynligvis først til at spille igen i november, siger David Beckham til abc.com.
Beckham, der på rund af skaden ligeledes måtte se drømmen om VM-slutrunden forsvinde, begyndte sin genoptræning for 10 dage siden.
- Jeg vil gerne presse på, men man kan ikke gøre det med sådan en skade. Jeg må bare vente på, at den er helet, siger han.
- Lige nu gælder det bare om at få bevægelsen i ankelen og senen tilbage, siger han.
Beckham kommer muligvis med til VM som en del af staben omkring det engelske landshold.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker