Englands italienske landstræner, Fabio Capello, ser ikke længere fodboldikonet og frisparksspecialisten David Beckham som en del af det engelske landshold. Det blev gjort klart i forbindelse med Englands sejr på 2-1 i venskabskampen mod Ungarn onsdag aften.
Allerede inden venskabskampen udtrykte Capello sine planer med Beckham i et tv-interview, dog uden at have diskuteret fremtiden med midtbanespilleren selv. Det fik fodboldstjernens agent til prompte at reagere ved at udsende en pressemeddelelse, hvori det blev gjort klart, at Beckham stadigvæk ønsker at spille på landsholdet.
- Der har ikke været nogen diskussion om, at han (David Beckham, red.) skulle trække sig tilbage. Han vil altid være til rådighed for landsholdet, hvis han er klar, og der er brug for, at han er der, stod der i pressemeddelelsen.
Men landstræner Fabio Capello har altså ikke sinde i at bruge den nu 35-årige midtbanespiller fremover.
- David er en fantastisk spiller, men vi har brug for nye spillere i fremtiden. Hvis han er i form, så håber jeg, at han kommer til at spille mere kamp her på Wembley, så fansene kan sige farvel, siger landstræneren.
David Beckham har spillet 115 kampe i den engelske landstrøje. Midtbanespilleren var på grund af en skade i akillessenen ikke en del af truppen ved VM i Sydafrika, men deltog alligevel i slutrunden som mental støtte på sidelinjen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker