Randers FC's Mikkel Beckmann raser over, at hans hold lørdag tabte 1-2 hjemme til OB på et straffespark i overtiden.
- Det er et stort tyveri. Jeg synes ikke, de kom med noget som helst, så jeg synes, at det var pivhamrende ufortjent, siger Mikkel Beckmann til TV2 Sport.
- Jeg synes, vi spillede en god kamp, især i første halvleg, hvor vi nok også skulle have været foran. Lige nu er jeg utrolig bitter, men jeg håber, at vi kan rejse os til på onsdag, siger Mikkel Beckmann.
Randers FC skal på onsdag møde FC Nordsjælland i en vigtig kamp i Superligaens bundstrid.
OB's Anders Møller Christensen er tilfreds med de tre point, som blev sikret af Hans Henrik Andreasen, der udnyttede straffesparket kort før tid.
Anders Møller Christensen er dog langt fra begejstret for sit holds spil.
- Det var en rodet kamp fra vores side. Der var ikke meget, der fungerede. Vi kom godt fra start, men derefter blev det rodet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker