Randers FC er godt på vej videre ud i Europa efter en 1-0-sejr ude over litauiske FK Suduva i kvalifikationen til Europa League.
Fodboldklubben Randers FC fortsætter sin europæiske succes i kvalifikationen til Europa League, og det jyske hold er godt på vej mod tredje kvalifikationsrunde efter en 1-0-sejr ude over FC Suduva fra Litauen.
Randers FC måtte undvære angrebsprofilen Marc Nygaard, der sad ude med ankelproblemer, men Randers var alligevel toneangivende fra begyndelsen. Kenneth Møller Pedersen ramte stolpen med et godt skud, og Kasper Lorentzen fik underkendt en scoring.
Midt i første halvleg blev Mikkel Beckmann kampens matchvinder, da den tidligere Lyngby-spiller headede Randers foran efter et indlæg fra Kasper Lorentzen.
Returkampen spilles næste torsdag i Randers.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker