Da Randers FC-træner Ove Christensen havde pustet ud efter hektiske 90 minutter i Herning, var han helt tilfreds med sine 11 spillere.
På busturen til Herning havde den gamle trænerræv haft sine bange anelser, for to vigtige spillere, Morten Karlsen og Anders Egholm, manglede i østjydernes opstilling.
- Det er altid svært at komme til Herning en mandag aften. Det er lidt af et fort. Men de sidste 45 minutter var måske de bedste, vi har spillet i den her sæson.
- Vi matchede FC Midtjylland både fysisk, teknisk, taktisk og mentalt, og efter pausen turde vi virkelig holde i bolden. Jeg noterede mig, at det var os, der skabte mest i det åbne spil, mens FC Midtjylland mest var farlige på dødbolde, siger Ove Christensen.
- Alt i alt er jeg rigtig glad for vores indsats, og vi viste, at vi nu er et Randers-hold, der også tør spille offensiv fodbold og ikke blot forsvare.
- Jeg er glad for indsatsen - også selv om vi brændte den største mulighed af alle, siger Christensen, naturligvis med hentydning til det straffespark, som angriberen Yura Movsisyan skød langt over mål efter 10 minutter af anden halvleg.
Med det uafgjorte resultat ligger Randers FC nu placeret på femtepladsen i det tætte midterfelt i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde