Real Madrid-træner Manuel Pellegrini mener, at hans hold havde fortjent alle tre point i 1-1-kampen mod AC Milan.
- Vi havde 16 skud i første halvleg, og der var kun én Milan-spiller, Pato, der voldte os problemer. Vi var i kontrol. I anden halvleg havde vi bolden mindre, men vi gjorde det godt, og vi havde to chancer, som kunne have givet os de tre point, vi fortjente, siger Real Madrid-træner Manuel Pellegrini, der ikke ville kommentere det straffe, Milan fik for hånd på bolden.
Pellegrinis kollega i Milan, Leonardo, mente imidlertid, at det var Milan, der skulle føle sig mest snydt for sejren.
- Hvis vi kigger på første halvleg, så spillede Real meget godt og havde mange chancer, men efter anden halvleg er jeg skuffet, for vi fortjente at vinde, siger Leonardo, der kunne se sit hold på noget mærkelig vis få underkendt et mål ved Pato - det ville han dog ikke bruge sit krudt på.
- Den slags sker. Jeg tror altid på, at dommeren dømmer med de bedste intentioner, siger han Leonardo.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub